søndag den 11. november 2007

Ting 3

Hvad er RSS?

Hvis du har det ligesom mig er du en flittig internet-bruger, der har mindst 25-35 websteder, du gerne vil holde dig orienteret i for at se, om der er kommer nye artikler om de emner, du er optaget af. Dette kan være ret tidskrævende, når man følger med i mange hjemmesider. Ofte har disse websider dog et nyhedsbrev man kan abonnere på via email. Hvis man f.eks. følger med i nyhederne fra en bestemt hjemmeside eller blot ønsker at holde sig orienteret i nogle af sine bogmærker, vil man ofte være nødt til manuelt at gå ind på siden hver dag for at se efter nyheder. I dag har mange af disse websteder også et RSS-feed – en nyhedskanal – man kan abonnere på og få overskrifter og korte resuméer af nye artikler på webstedet.

Fidusen ved dette er, at det gør det muligt for din computer at besøge dine favoritwebsteder for at holde øje med om der er sket noget nyt. Forskellen er til at få øje på – fra en situation, hvor du personligt skal besøge 25 eller 35 websteder hver dag for at holde øje med dette eller hint, kan du nu sætte din computer til at gøre det. Du er fri for at gå til webstederne og navigere frem til den side hvor der muligvis er noget nyt af interesse for dig.

For at kunne læse rss-feeds på din computer skal du anvende en RSS-læser på din computer. Vi anvender her på 23ting "google-reader" der er webbaseret.

Har du lyst til at læse mere om RSS - og hvad teknikken dækker er der her et par gode links:
Rss på wikipedia
IT-Borger.dk
Se video om RSS - Library 2.0 in 15 minutes a day

Google Reader

Internet Explorer 7 er et fint værktøj til håndtering af RSS feeds, ikke mindst fordi den altid er lige ved hånden. Men man kommer hurtigt til at savne en bedre måde at organisere sine feeds på og her kan Google Reader være en stor hjælp.

Login ind på din Google konto, vælg "Min konto" og find punktet Reader. Kan du ikke finde punktet "Reader" - kan du søge den frem i Google eller klikke på dette link og du vil få den tilføjet automatisk.

Den første gang du kommer ind på Reader bliver du tilbudt at følge en engelsksproget videovejledning, se den eller spring direkte til ”Add subscription” i venstre side. Her kan du søge på feeds eller indsætte en feed-url.

Du skal nu prøve at indsætte to feeds.

Åben et ny browervindue og gå ind på Esben Fjords blog e-klumme http://www.esbenfjord.dk/

Klik på Feed øverst til højre.

I det nye skærmbillede kopierer du url’en http://feeds.feedburner.com/e-klumme...... Læg her mærke til - står der i adresselinjen "feed" - som det første før http:// - skal ordet "feed fjernes".
Gå tilbage til Google Reader klik på ”Add subscription” og indsæt url’en i feltet. De fleste steder der tilbyder RSS-feeds er det også nok bare at kopiere URL'en

Gå nu ind på bloggen BibLog http://www.bib-log.blogspot.com/
og kopier deres feed ved at klikke på +Google øverst til højre.



I det næste skærmbillede klikker på du på ”Add to Google Reader” og du vender automatisk tilbage til Google Reader mens skærmen opdateres med det nye feed.

Du har nu tilføjet to feeds i Google Reader.

I skærmens højre side kan du læse indlæggene.


Øverst til højre styrer du visningsformatet med fanebladene:

Expanded view - viser indlæggenes fulde tekst
List view – lister overskrifterne og giver et hurtigt overblik

I skærmens venstre side bestemmer du hvilke feeds du vil se.

”All item” lister indlæg fra samtlige feeds du abonnerer på. Indlæggene vises efter dato og sorteres ikke efter feed-type.




Klik på feed-titlen ”e-klumme” for kun at se indlæggene fra e-klumme



”Manage subscriptions” – her kan du slette feeds, fordele dem i mapper eller dele dem med andre.


Du har nu lært på de grundlæggende elementer i Google Reader og er klar til næste uges ting "Få din personlige forside"

Har du lyst til at lære mere om Google Reader kan du fx læse Kim Elmoses ”Befri din mailboks – guide til rss”.

Google Reader er et blandt mange værktøjer som gratis kan håndtere dine RSS feeds, har du mod på at udforske flere programmer kan vi også anbefale følgende.

Mod på mere?
Så kig på Bloglines der minder meget om Google Reader.

2 kommentarer:

Mona Madsen sagde ...

Hvis I arbejder med Explorer 6.0 som browser, vil I opleve at man ikke kan få Esben Fjords url frem bare ved at klikke på ”Feed”. Vejledningen er lavet, så den passer til Explorer 7.0.
Men i stedet kan I højreklikke på ”Feed” og kopiere den genvej, der så kommer frem – og dernæst sætte denne adresse ind i jeres Google Reader som beskrevet i vejledningen.

Kirsten Sandberg sagde ...

Den lille Clevin-klon af en video om rss er virkelig en perle. Fin henvisning :-)