søndag den 16. december 2007

Vil du synge i kor?

Så er det blevet første mandag uden 23 ting og derfor bringer vi en lille forespørgsel fra Gentofte Centralbibliotek:

Vi har startet et kor her i Gentofte. Vi er desværre ikke ret mange, men vi er til gengæld så glade for det, at vi stædigt holder fast. Nu vil vi invitere kolleger fra andre biblioteker til at være med - det er altså DIG!

Vi mødes 2 timer på Gentofte Hovedbibliotek hver 14. dag - torsdage kl. 19, næste gang er den 10. januar.

Vi har en sød og meget dygtig korleder, men vi mangler som sagt deltagere. Alle er velkomne, erfarne og uerfarne sangere, det handler om SANGGLÆDE.

Skriv til Rikke og meld dig til.

søndag den 9. december 2007

Ting 12

Picasa

Har du af og til haft lyst til at rette op på skæve horisonter eller fjerne røde øjne på feriebillederne?

Det kan du gøre med det gratis program Picasa - som er rigtig nemt at bruge. Picasa supplerer Flickr på den måde at her kan du redigere og optimere billederne, inden du uploader dem til Flickr eller f.eks. udprinter dem.

1. Du skal begynde med at downloade Picasa. (Bemærk at du måske skal klikke på en gul linie under menulinierne i browseren og her bede om installation af et Active-X object for at programmet downloades).

2. Klik derefter på "Run / Kør" 2 gange.

3. Herefter klikkes på "Accepter" og derefter "Installér" og til sidst "Afslut". Herefter starter Picasa efter et klik med at lede efter dine fotos på computeren.

Efter lidt tid ses alle de fotos Picasa har fundet. Vælg et billede som du ønsker at arbejde med, ved at dobbeltklikke på det. Herefter ses billedet i stort format med en række knapper i venstre side. Disse knapper bruges til billedbehandlingen. Der er enkle forklaringer til alle emnerne når du flytter musepilen hen over knapperne. Har du efter opgaverne lyst til at lege lidt mere med billeder i Picasa, giver de to andre faneblade flere muligheder.

Opgaver

Beskær et billede

1. Klik på knappen "Beskær".

2. Klik derefter på "Manuel".

3. Før musepilen ind over billedet til et punkt du ønsker som nyt hjørne i det beskårne billede. Hold venstre museknap nede og træk derefter musepilen diagonalt over billedet til du når det punkt du ønsker som det modstående hjørne og slip så musen.

4. Klik på "Anvend".

5. Gem derefter billedet under en andet navn ved klik på "Filer" (øverst) og "Gem som".

Ret en skæv horisont op

1. Find et billede med en horisont (helst skæv). Ellers fortsæt med det billede du er i gang med. Hvis du tager et nyt billede skal du huske at dobbeltklikke så du ser det i stort format. Klik så på knappen "Ret op".

2. Tag med musen fat i skyderen nederst og før den t.v. eller t.h. Når det ønskede resultat er nået klikkes på "Anvend".

3. Gem billedet under ændret navn.

Fjern røde øjne

1. Klik på knappen "Røde øjne". Følg den enkle vejledning der ligger under dette punkt.

2. Gem billedet under ændret navn.

Kontrast, farve og mørke områder

1. Klik på knappen "Automatisk kontrast". Læg mærke til hvad det forandrer i billedet. Bemærk at du nu kan klikke på knappen "Fortryd automatisk kontrast".

2. Prøv på samme måde med "Automatisk farve" - og skyderen "Oplys mørke områder".

Husk at gemme ændringerne under et nyt navn!

Udprintning af billeder

1. Klik på et af dine billeder sådan at det vises i stor størrelse.

2. Klik på knappen "Udskriv" nederst.

3. På siden der åbnes skal du vælge størrelse øverst t.v.

4. Klik på "Print" nederst t.h. Bemærk at det printklare billede kun vises i farver hvis du på forhånd har valgt en farveprinter (gøres øverst til venstre på siden under "Fil" og "Printer").


Tip 1: Har du ikke billeder på din pc der kan bruges til opgaverne kan du hurtigt finde nogle på nettet. Start i Google. Klik på "Billeder" lige over søgefeltet. Skriv på billedsøgesiden f.eks. "røde øjne", "fiskekutter" eller "skæv horisont". Vupti - og du har brugbare billeder! Når du ser et billede du ønsker at bruge, dobbeltklikker du på det. Hvis det vises i en passende størrelse højreklikker du på "Save picture as" (hvis det er for lille er det ikke sjovt at billedbehandle). Vælg herefter at lægge det på skrivebordet, så det er nemt at finde igen.

Tip 2: Bevar altid originalen når du arbejder med billeder. Det kan f.eks. gøres ved at give det nye navn en tilføjelse. Har du et billede fra dit kamera med f.eks. navnet "Img2008" - så tilføj f.eks. "_red" sådan at den nye version kommer til at hedde "Img2008_red". På den måde bevarer du sammenhængen mellem det originale billede og den nye version og du har samtidig angivet at billedet er redigeret. Laver du flere versioner kan du også tilføje et versionsnummer: "Img2008_red2.


Husk at skrive på din blog hvad du synes om Picasa!


Ekstra: Pixenate

Hvis du har fået blod på tanden kan du prøve at kigge på sitet pixenate.com hvor du kan uploade et billede og direkte i browseren fortage enkel billedbehandling.

Eksperter på ting 11 og 12: Kalle Weis-Fogh kawf@rudersdal.dk, tlf. 4611 5861, Marianne Ljungberg mlju@rudersdal.dk og Hans Erik Sørensen hs@ltk.dk tlf.: 4597 3753.

Ting 11

Flickr: Har du haft lyst til at kunne dele billeder fra familiefesten eller ferien med familien og vennerne lige med det samme?

Det kan man med billeddelingssitet flickr.com - og meget mere! Her kan man finde alt fra rystede partybilleder optaget med halvdårlige telefonkameraer, til billeder i høj kvalitet hvad både komposition og teknik angår. Du kan lægge billeder på sekunder efter at de er taget, og du kan kommentere dine egne og andres billeder så meget du vil.

Det at dele billeder på nettet har eksisteret siden 90'erne, men det er først efter at Flickr kom frem, at det er blevet den succes det er i dag. I løbet af det sidste år er Flickr blevet det hurtigst voksende billeddelingssite på nettet, og det er et af de første sites, der brugte "tags" (emneord) for at skabe sammenhæng mellem billederne og brugerne af sitet.

Prøv evt. at tage med på denne "Flickr learn more-tour" i Flickr's univers før du begynder.

Du kan også bare gå i gang. Det første du skal gøre at at lave en profil - oprette dig som bruger på Flickr.

1. Klik her på "Create your account". Flickr er en del af Yahoo-gruppen. Derfor skal du først oprette en Yahoo-konto som så bagefter let og hurtigt giver dig mulighed for at oprette dig som bruger af Flickr.

2. Klik på "Sign up" nederst i rammen til højre. Udfyld felterne på siden der popper op. Hvis du efter at have klikket på "Create my account" får en side op som ikke fortæller at din konto er parat - så kig siden efter for at se om du har glemt at udfylde nødvendige detaljer - eller at dit forslag til brugernavn måske allerede er optaget. Udfyld eller vælg nyt brugernavn - og prøv igen.

3. Klik på "Continue" når kontoen er oprettet. Skriv dit password - og klik efter at ny side et poppet op, på "Create New account". Herefter er du klar til at bruge Flickr.

Opgaver

Lav en søgning i Flickr efter billeder

1. Klik på "Home" (øverst t.v.). Skriv et ord i søgefeltet - f.eks. "landscapes".

2. Klik på et af billederne for at se det i en større størrelse.

3. Når du har et billede på skærmen i den store størrelse - så prøv at se på "tags" i højre side under midten. Her ses de emneord som billedet kan søges frem vha. Virker det bekendt? ;-)

4. Klik i højre side på "Nnnn Nnnnnn's Photostream" for at se flere fotos af samme fotograf.

Upload et billede til Flickr

1. Klik på "You" i øverste linie. Klik på "Upload" i linien "You" nederst på skærmen.

2. Klik på "Choose Photos". I dokumentmappens undermappe "Billeder" ligger nogle få billeder der følger med Windows. Har du ikke har andre kan du bruge et af dem.

3. Nu kan du tage stilling til om billedet skal være synligt for alle - eller det skal være privat. Klik under den store ramme i den box du ønsker: "Private" eller "Public".

4. Klik derefter på "Upload photos". Efter tekst "Finished" ses - kan der tilføjes emneord - tags og beskrivelse. Klik på "Describe your photos".

5. Klik herefter på "Save this batch". Derefter gemmes oplysningerne. Der kan gå nogle timer før du kan fremsøge billederne på de emneord du har tilføjet.....

6. Når du igen ser dit netop oploadede billede - dobbeltklik så på det. Nu ser du det i stor størrelse - med en række knapper m. tekst lige over billedkanten. Prøv at klikke på "Add note" (første t.v.). Træk og flyt med musen den lille ramme (kan gøres større ved træk i et hjørne) hen til et punkt hvor du ønsker en "mouse over" tekst. Skriv din tekst i tekstfeltet. Klik derefter på "Save". Nu vil beskueren ved at føre musen hen over det sted du valgte, se din tilføjede tekst.

Find en gruppe af fotografer med samme interesse

1. Klik på "Groups" i øverste linie. Skriv et ord i søgefeltet - f.eks. "landscapes". Her ser du titlen på en række grupper, hvor mange medlemmer, billeder og diskussioner der er i gruppen - og hvornår den er etableret.

2. Klik på gruppens titel og se på siden. Her har du mulighed for at "joine" gruppen hvis du er interesseret i det. I grupperne diskuterer og kommenterer man hinandens billeder.

3. Klik på et af billederne for at se hvilke kommentarer andre har lagt. Er der ingen kommentarer på det første billede du prøver - så forsøg med et andet.

Ekstra opgave: Organiser dine billeder

I Flickr kan man lave "Sets" - albums med billeder der har relation til hinanden. Har du adgang til et digitalkamera kan du prøve at uploade flere billeder og derefter lave et "set" af billeder med relation til hinanden. Husk at du kan tilføje titel, emneord og beskrivelse til det enkelte billede ved efter at overførslen er fuldført - at klikke på "Describe your photos".

Ekstra opgave: Prøv at sende et billede via e-mail eller fra kameraet

Du kan også uploade billeder direkte fra din mobiltelefon, hvis du har en nyere telefon med kamera. Klik på "Your account" nederst i linien "You". Klik herefter i linien "Personal information" på "Email". Klik så på "Create an upload-to-Flickr-email-adress". Nu ses lige under "Email your photos to this address" - den email-adresse hvortil du direkte fra din telefon - eller din pc - kan uploade billeder. Hvordan det i detaljer foregår, kommer an på hvilken telefon du har.

Husk at skrive på din blog om dine erfaringer med Flickr!

Ekstra: Se evt. på det danske billeddelingssite 23. Det har en forbilledlig enkel brugergrænseflade.

søndag den 2. december 2007

Ting 10

Hold styr på dine favoritsider på nettet med del.icio.us

I sidste uge lærte du at give din bogsamling karakterer og emneord. Web 2.0-ordet for det er tagging. Den metode bruges også andre steder end på librarything.

På internettet er vi vant til at gemme sider som foretrukne. Det er hurtigt, men det bliver også nemt uoverskueligt at huske, hvorfor de sider nu var så vigtige at gemme.
Del.icio.us - er en teknik, hvor du i stedet beskriver websiderne med dine egne (emne)ord.

I.Hvorfor bruge Del.icio.us?

  • Ved at gemme dine emneord på internettet i stedet for på din egen pc, har du adgang til dem overalt, uanset hvilken maskine du sidder ved.
  • Du tagger den med de ord, som giver dig mening. Dermed bliver du uafhængig af det navn, hjemmesiden ville få, hvis den blev gemt blandt 'almindelige' foretrukne.
  • Tags kan deles med alle andre, der har en del.icio.us-konto.
  • V.hj.a. del.icio.us kan du se hvilke andre personer, der har tagget de samme websider som du, og hvilke tags de har givet siderne.
  • Del.icio.us er hurtig. Det tager kun 5-10 sekunder at beskrive en god webside.

II.Start med at oprette en konto hos Del.icio.us på https://secure.del.icio.us/register

På Siden del.icio.us/register skrives username, password og din e-mailadresse

Gå derefter til din mailindbakke, find mailen "noreply@yahoo-inc.com Subject: Please Complete Your del.icio.us Registration"

Klik på linket i mailen

Din del.icio.us konto er nu aktiveret

III.Du har nu 2 muligheder:
1)Ønsker du ikke at installere del.icio.us værktøjslinje (toolbar), klik da på post øverst til højre i menulinjen (se billedet nedenfor).
På den nye side, http://del.icio.us/post/, går du så igang med at beskrive hjemmesiden:
  • først skriver du sidens adresse (url-feltet) på internettet, f.eks. www.dr.dk
  • klik derefter på save
  • tilføj så en kort beskrivelse af hjemmesiden (description-feltet)
  • og skriv til slut de emneord (tags), som du synes er dækkende for netop denne webside
  • tagging beskrives videre under punkt IV.
Det skal understreges, at del.icio.us uden værktøjslinje fungerer fuldstændig som del.icio.us med værktøjslinje. Værktøjslinjen er bare en mere bekvem måde at præsentere del.icio.us på.
2)Installér Del.icio.us værktøjslinje (toolbar) i Internet Explorer
Klik på Install buttons now
Klik på gem og gem filen delicious.msi på skrivebordet

Klik på ikonet for delicious.msi (se billedet nedenfor)

og klik kør

klik på next

Under License Agreement klik på I agree og next

Klik på next 2 gange og programmet installeres

Klik på Close og installationen er afsluttet

Går du derefter ind på en internetside vil der nu optræde to nye ikoner:

  • del.icio.us som gemmer de sider, du tildeler emneord (den er naturligvis tom fra starten) og
  • Tag, hvor de giver siderne emneord

Er værktøjslinien ikke synlig så klik på Funktioner - administrer tilføjelsesprogrammer - aktiver tilføjelsesprogrammer - og find del.icio.us i menuen.

Ønsker du at skjule del.icio.us værktøjslinien igen vælger du blot deaktiver (se billedet nedenfor)

Ønsker du helt at fjerne Del.icio.us værktøjslinje fra din computer så klik på Start, gå ind i Kontrolpanel og vælg Tilføj eller fjern programmer

Find menupunktet del.icio.us buttons for Internet Explorer og klik på fjern

IV.Hvordan tagger man?

Start med at gå ind på din del.icio.us side.

Har du installeret værktøjslinien klikker du blot på del.icio.us-ikonet. Arbejder du uden værktøjslinien skal du selv finde din del.icio.us side på internettet. Navnet er http://del.icio.us efterfulgt af dit brugernavn - i vores eksempel hedder siden altså: http://del.icio.us/cbvcbvcbv

Nedenfor ser du et eksempel på tagging af hjemmesiden http://taarnbybib.dk. Internetadressen (url) og den obligatoriske beskrivelse af websiden er allerede tilføjet. Mht. selve emneordene (tags) er der kun skrives et "b". Nyt emneord kan så tilføjes efter et mellemrum. Når du er færdig klik på Save, så er hjemmesiden og dens tags blevet en del af din del.icio.us konto.

V.Et eksempel på en del.icio.us-konto

Nedenfor ses en del.icio.us-konto med de websider brugeren "cbvcbvcbv" har valgt at give tags (emneord)
De 24 taggede websider står til venstre.
Til højre finder man listen med de tags som knytter sig til websiderne. De er samlet i 3 bundter (bundles) bibliotek, historie og web 2.0.

Ved at opdele sine links i emner får man meget nemmere styr på indholdet. Et klik på bundle tags kan til enhver tid flytte emneord frem og tilbage mellem grupperne.

Ovenfor er der et søgefelt, hvorfra det er muligt frit at søge efter emneord blandt alle del.icio.us brugere

VI.Del.icio.us som socialt netværk
Del.icio.us er social tjeneste. Hver gang du tagger en webside får du at vide, hvor mange der har brugt de samme emneord (se f.eks. "robin hood project" ovenfor). Klikker du på "popular" får du en oversigt over de mest anvendte tags, hvem brugerne er og hvilke beskrivelser der knytter sig til de enkelte tags.
Og husk: når dine emneord ligger på internettet, og ikke på din egen pc, så er det bl.a. for at de skal kunne ses af andre end dig selv. Den mest simple form for vidensdeling er at maile selve den internetside dine tags ligger på (i vores eksempel http://del.icio.us/cbvcbvcbv) til alle, der måtte være interesserede i, hvad du synes er interessant på nettet.
En anden, mere fiks metode er at klikke på settings (øverst til højre lige ved siden af dit brugernavn), finde menupunktet Blogging og klikke på linket network badges. Her har du mulighed for at kopiere et tekststykke og overføre det til din blog - fuldstændig på samme måde, som du lavede din widget til LibraryThing i sidste uge.
Installér Del.icio.us værktøjslinje med Firefox: Firefox vejledning

Ekstra ting: furl.net http://www.furl.net/

Furl fungerer efter stort set de samme principper som del.icio.us. Den største forskel ligger det mere flexible design. Furl kan ikke blot aktiveres via en toolbar, programmet kan også optræde som et link blandt andre foretrukne, ja blot ved et højreklik på den hjemmeside, man ønsker at tagge.

Carsten Bo Vilhelmsen Tårnby Kommunebiblioteker

fredag den 23. november 2007

Ting 9

Widget til din blog

Widgets kan sammenlignes med bannerreklamer. Allerede da du lagde gadgets på din igoogle-side var det faktisk widgets du lavede. Widgets er genveje som placeres på din blog. Meningen med dem er klar: de skal skabe opmærksom om din bogsamling.

I LibraryThing kan du lave mange forskellige slags widgets. Du kan lave widgets, som viser de nyeste bøger i dit katalog, de mest populære forfattere, helt vilkårlige bøger eller måske de mest almindelige tags (emneord) i din bogsamling.

Sådan gør man:

  • Log først ind på dit katalog i LibraryThing.
  • Vælg derefter værktøjer og klik så på linket til Lav en standard-blogwidget
  • Vælg så hvilken del af din bogsamling widget´en skal linke til. (se illustrationen nedenfor) Dvs. hvormange bøger skal med, skal de vælges tilfældigt eller skal kun de nyeste med?
  • Klik til sidst på make it!
  • Dine valg skaber nu en tekstblok, som bliver vist i højre spalte under titlen Paste this into your HTML.
  • Hele denne tekst (fra kopieres (enten ved Ctrl+C eller højreklik med musen efterfulgt af kopier)
  • Log så ind på din personlige blog
  • Klik på nyt indlæg
  • Teksten kopieres ind i feltet (enten ved Ctrl+V eller højreklik med musen efterfulgt af sæt ind)
  • Til slut gemmes og udgives blogindlægget
  • På samme måde kan du lave en Lav en søgewidget som giver dine besøgende mulighed for at søge i din bogsamling direkte fra din blog


  • Du vil møde Widgets flere gange, efterhånden som du arbejder dig igennem de 23ting (f.eks. ved ting 19). Fremgangsmåden er alle steder den samme som her: man klipper et stykke tekstkode fra den ting, man nu arbejder med og kopierer den over på sin blog.
  • Et eksempel på et widget som viser forsiden og et link til en tilfældigt valgt bog i mit personlige librarything-katalog.
Var det en let, svær eller umulig ting at gennemføre? Husk at skrive jeres oplevelser ind på bloggen!

Ting 8

Library Thing


For alle os, som elsker bøger er LibraryThing et hit. I LibraryThing har du mulighed for at flytte din bogreol på internettet. Du opretter et netkatalog over bøger du har, bøger du har lyst til at læse eller måske bøger du hader. Og så måske endnu vigtigere: LibraryThing sætter dig helt automatisk i forbindelse med andre, som har de samme bøger eller samme smag som dig.

Kom hurtigt igang med din bogsamling

  • At oprette sig som bruger er meget nemt. Klik ind på LibraryThing. Vælg et brugernavn og en adgangskode og du er på. Du kan f.eks. genbruge navn og kode fra oprettelsen af Google kontoen.
  • Så kommer vi til det egentlige: Hvordan tilføjer jeg en bog til mit katalog? (se illustrationen nedenfor). Her er det sjældent nødvendigt at skrive hele titlen/forfatternavnet. Brug i stedet blot søgefeltet til at lede efter titlen eller forfatteren, så gør LibraryThing resten af arbejdet.
  • Når du har tilføjet værket til din samling, så husk at "tagge" bogen med emneord, der beskriver indholdet. Du kan også vælge at skrive en egentlig anmeldelse af bogen.

LibraryThing er skabt i en engelsksproget verden. Ønsker du at tilføje dansksprogede bøger til din bogsamling er dog også mulighed for det. Du tilføjer blot Det Kongelige Bibliotek til de samlinger, du ønsker at finde bogtitler i.



Så hvorfor ikke slutte dig til alle os andre og opret dit eget online bibliotek? Med over 65.000 registrede brugere og over 10 mill. katalogiserede bøger, kan du ikke undgå at finde noget nyt.

Finder du en bogsamling, som er værd at holde øje med, kan du, via et rss-feed, altid blive opdateret, når netop denne bruger føjer nye bøger til sit katalog.

Mit eget beskedne bidrag til LibraryThing

Carsten Bo Vilhelmsen

mandag den 19. november 2007

Ting 7

Messenger live

  1. Du kan ikke bruge din Gmail konto til at oprette dig som bruger af Messenger Live.
    Næsten alle andre email-adresser kan bruges til at oprette en bruger med.

    For at oprette en Messenger Live skal du have et såkaldt Windows Live ID.
    Begynd med at klikke på nedenstående link og udfyld formularerne - der kommer flere af dem.

2. Begynd at oprette dit Windows Live ID

Når du har gjort det, skal du udfylde en erklæring: "Gennemse og underskriv aftalerne" -

den udfyldes med den emailadresse du har opgivet ved dit Live ID.


Du fortsætter gennem flere billeder med at klikke ok/jeg accepterer og ender ved en side hvor du bliver bedt om at gå til din emailkonto,

du har brugt for at oprette dig med et Live ID.


Du har i mellemtiden fået en mail sendt med et link - til den emailadresse du opgav ved oprettelsen af dit Live ID.

Klik på linket i emailen og udfyld og bekræft din adresse.


Nu kan du logge dig på dit Live ID for første gang med din emailadresse samt det valgte password.





3. Opret din Messenger konto


Hvis ikke du får MSN startsiden automatisk når du har logget dig på med dit Live ID, skal du bruge adressen msn.dk

På msn.dk klikker du på Messenger – står til venstre under Hotmail.




Messenger siden åbnes, og nu klikker du på ”Download”.

Hvis du er interesseret i at læse mere om Messenger, kan du klikke på ”Mere Info”.


Du skal sætte/fjerne flueben fra boksene med tilvalg til Messenger og efterfølgende klikke på Installer.

Jeg lod flueben være ved følgende – se billedet:


Programmet installerer sig nu på din pc og du skal klikke Ja/accepter til de forskellige små grå bokse der åbnes.


Til sidst kommer der en større boks hvor der står at din pc bliver checket for opdateringer samt installerer de valgte programmer.

Hav tålmodighed - det kan godt vare et stykke tid inden den er færdig.


4. Tillykke - nu har du installeret Messenger Live!


Begynd at bruge programmet. Funktionerne kan du læse lidt om her.

Du starter det ved at dobbeltklikke på ikonet med den grønne mand forneden til højre i proceslinien og logger dig på med din emailadresse samt password.



Nu er du logget på og kan begynde at undersøge funktionerne i programmet.

Start med at lægge nogle kontakter ind i adressebogen.

Klik på de forskellige små ikoner foroven og prøv at højreklikke på dine kontakter, som du har lagt ind.

Find ikonet med delemapper og inviter nogle til at dele mapper med dig.

Se nedenstående billeder. God fornøjelse.


Når du klikker på dit navn kan du give dig selv status som online, optaget etc. så dine venner kan se, om du er til at få fat på eller ikke.

Du kan også indstille billeder og justere indstillinger her.


5. Ekstra ting - hvis du har lyst til mere...

Meebo.com


Et program man kan bruge til at komme ind på sine chatprogrammer, når man er væk fra den pc man normalt bruger.

Man opretter sig som bruger og logger sig derefter på Meebo.com. Så kører chatprogrammet / programmerne oveni Meebo's vindue uden at man skal installere noget.

Ting 6

Google Talk

Installer programmet Google Talk ved at følge linket og klik på Download Google Talk.

Vælg at gemme programmet på C-drevet i mappen programmer og i det sidste billede klik på ”Kør”.

Programmet installeres og du ender med at Google Talk boksen dukker op hvor du skal fylde dit brugernavn og password i.

Bemærk: Du skal logge på med samme brugernavn og password som til din Gmail konto.

Tillykke! du har nu installeret din Google talk og kan begynde at bruge den.

Læs noget om funktionerne her.

I proceslinien forneden til højre ligger der et lille ikon (der ligner en taleboble) som viser at Google Talk er installeret.

Du kan venstreklikke på ikonet og starte Google Talk-vinduet op.

Hvis du højreklikker på Google Talk ikonet får du en menu, du kan bruge til at hente post, ændre indstillinger etc.

Prøv at lege med mulighederne.

Du indstiller din Google Talk i Settings. Når du klikker på ordene i venstre side af Settings

får du forskellige muligheder for at indstille den så den passer til dig.



For at få glæde af Google Talk skal du have nogle mailadresser lagt ind i din Gmail, da Google Talk bruger Gmail til at hente oplysninger fra.

I din Gmail kan du også tilføje billeder til din egen profil samt til dine venners emails. De vises selvfølgelig i Gmail, men du får dem også vist i Google Talk ud for dine kontakter.
Det er faktisk lidt hyggeligt at chatte med en ven og så se billedet ud for teksten i chatten ;-)

Når du holder musen hen over en af dine kontakter der optræder i din Google Talk, kan du vælge at chatte med dem eller at sende filer til dem.
Du har også mulighed for at ringe dine kontakter op, men det kræver at du og kontakten har et headset med mikrofon.

Kontakter, der er online, vises med en grøn prik ud for navnet.


Når jeg (Jane) klikker på Chat ud for Gert Eriksen, dukker der en lille meddelelse op på hans skærm om at Jane gerne vil i kontakt med ham.

Vi kan så skrive frem og tilbage med hinanden. Man sender det af sted, som man har skrevet, ved at trykke på Enter tasten.


God fornøjelse

søndag den 11. november 2007

Ting 5

Registrer din blog på Overskrift.dk
www.overskrift.dk er en dansk side der samler alle weblogs i Danmark. Hvis du har lyst kan du tilmelde din weblog her.

Orienter dig på siden og se for eksempel deres liste over alle danske politiker-weblogs her i valgkampens sidste dage.

Hvordan tilmelder du dig?
Klik på "tilmeld feed" og tilmeld din blogs feed. Og hvordan finder du så dit feed? Det ser ud som url'en herunder udskift 23t med din egen blogs adresse. Nu har du adressen på dit feed.
http://23t.blogspot.com/feeds/posts/default?alt=rss

Mod på mere?
Så kig på technorati der minder meget om overskrift.dk, men er international.

Ting 4

Hvad er en personlig startside?
Synes du, at du har svært ved at bevare overblikket på internettet, så er en personlig startside noget for dig. En startside, hvor du på én side eksempelvis kan se både dine mails, dokumenter, relevante nyheder og meget, meget mere.

Den personlige Google-side er en af de ting, mange deltagere i de 23ting-kurser, der allerede er gennemført, har været rigtig glade for. En iGoogle-side kan f.eks. se således ud:



Personlige startsider er fremtidens skrivebord, kontor og opslagstavle, da du har nem og hurtig adgang til alle dine webkonti, webprogrammer, webdokumenter og webservices. Du kan oprette flere sider, som så vises i browseren som faneblade, f.eks. én til private gøremål, én til projektarbejde, én generel arbejdsside osv.

* Du kan designe siderne og flytte rundt på indholdet som du lyster.
* Du kan ændre farver og baggrund på startsidetjenesterne ved at vælge mellem forskellige temaer.
* På den måde er det nemt at finde et layout, som du kan lide.

På biblioteket kan de enkelte teams tilpasse den personlige startside til deres egne brugssituationer, herunder referencegrænseflader og de personlige startsider kan baseres på konkrete emner.

Sådan gør du

Du kender sandsynligvis allerede Google, måske er du endda inde på den daglig. Derfor er det rigtig smart at få samlet nogle andre ting, du også gerne vil bruge tit, det samme sted.
Samtidig er det ikke så svært at lave, for i virkeligheden har Google gjort forarbejdet for dig.

Gå ind på google.dk. I øverste højre hjørne er der et par links, som du muligvis aldrig har lagt mærke til før, selv om du har været på Google hundrevis af gange. Det ene link hedder "iGoogle", det andet hedder "Log ind".

Du skal nu logge dig ind, så du klikker på logind-linket. Derefter skriver du den email-adresse eller brugernavn og den adgangskode, du bruger til din blog.

I det nye billede du får, klikker du på iGoogle-linket, og så er du allerede på din personlige Google-side.

Opgaver til iGoogle
1. Du skal oprette din egen personlige startside og prøve at ændre designet på siden.
2. Tilføj som minimum fire elementer på siden, heraf også et eller flere nyhedsfeeds(RSS), som du finder relevante.
3. Tilføj et nyt faneblad og læg indhold på det.

Leg som du har lyst
* Flyt en gadget på din iGoogle-side ved at klikke på gadgeten's blå linje og trække den til din foretrukne placering.
* Du kan også ændre vejrudsigten, som siden er født med, så du ser, hvordan vejret bliver i Nordjylland, eller du kan tilføje vejrudsigten for dit næste feriemål.
* Der er utallige muligheder. Hvis din side bliver for overfyldt, kan du fjerne nogle elementer igen eller oprette et faneblad. Hvis du vil have tilføjet RSS feeds, trykker du på ”tilføj indhold” og herefter ”tilføj med webadresse” som står ved siden af søgefeltet øverst på siden.

Husk at fortælle om dine oplevelser med iGoogle i din blog.

Ekstra - for de hurtige
Har du fundet en ting, som du synes er rigtig god, og som du tror, en af dine kolleger også gerne vil have på sin iGoogle, så prøv - fra din iGoogle - at sende den til vedkommende.

Ting 3

Hvad er RSS?

Hvis du har det ligesom mig er du en flittig internet-bruger, der har mindst 25-35 websteder, du gerne vil holde dig orienteret i for at se, om der er kommer nye artikler om de emner, du er optaget af. Dette kan være ret tidskrævende, når man følger med i mange hjemmesider. Ofte har disse websider dog et nyhedsbrev man kan abonnere på via email. Hvis man f.eks. følger med i nyhederne fra en bestemt hjemmeside eller blot ønsker at holde sig orienteret i nogle af sine bogmærker, vil man ofte være nødt til manuelt at gå ind på siden hver dag for at se efter nyheder. I dag har mange af disse websteder også et RSS-feed – en nyhedskanal – man kan abonnere på og få overskrifter og korte resuméer af nye artikler på webstedet.

Fidusen ved dette er, at det gør det muligt for din computer at besøge dine favoritwebsteder for at holde øje med om der er sket noget nyt. Forskellen er til at få øje på – fra en situation, hvor du personligt skal besøge 25 eller 35 websteder hver dag for at holde øje med dette eller hint, kan du nu sætte din computer til at gøre det. Du er fri for at gå til webstederne og navigere frem til den side hvor der muligvis er noget nyt af interesse for dig.

For at kunne læse rss-feeds på din computer skal du anvende en RSS-læser på din computer. Vi anvender her på 23ting "google-reader" der er webbaseret.

Har du lyst til at læse mere om RSS - og hvad teknikken dækker er der her et par gode links:
Rss på wikipedia
IT-Borger.dk
Se video om RSS - Library 2.0 in 15 minutes a day

Google Reader

Internet Explorer 7 er et fint værktøj til håndtering af RSS feeds, ikke mindst fordi den altid er lige ved hånden. Men man kommer hurtigt til at savne en bedre måde at organisere sine feeds på og her kan Google Reader være en stor hjælp.

Login ind på din Google konto, vælg "Min konto" og find punktet Reader. Kan du ikke finde punktet "Reader" - kan du søge den frem i Google eller klikke på dette link og du vil få den tilføjet automatisk.

Den første gang du kommer ind på Reader bliver du tilbudt at følge en engelsksproget videovejledning, se den eller spring direkte til ”Add subscription” i venstre side. Her kan du søge på feeds eller indsætte en feed-url.

Du skal nu prøve at indsætte to feeds.

Åben et ny browervindue og gå ind på Esben Fjords blog e-klumme http://www.esbenfjord.dk/

Klik på Feed øverst til højre.

I det nye skærmbillede kopierer du url’en http://feeds.feedburner.com/e-klumme...... Læg her mærke til - står der i adresselinjen "feed" - som det første før http:// - skal ordet "feed fjernes".
Gå tilbage til Google Reader klik på ”Add subscription” og indsæt url’en i feltet. De fleste steder der tilbyder RSS-feeds er det også nok bare at kopiere URL'en

Gå nu ind på bloggen BibLog http://www.bib-log.blogspot.com/
og kopier deres feed ved at klikke på +Google øverst til højre.



I det næste skærmbillede klikker på du på ”Add to Google Reader” og du vender automatisk tilbage til Google Reader mens skærmen opdateres med det nye feed.

Du har nu tilføjet to feeds i Google Reader.

I skærmens højre side kan du læse indlæggene.


Øverst til højre styrer du visningsformatet med fanebladene:

Expanded view - viser indlæggenes fulde tekst
List view – lister overskrifterne og giver et hurtigt overblik

I skærmens venstre side bestemmer du hvilke feeds du vil se.

”All item” lister indlæg fra samtlige feeds du abonnerer på. Indlæggene vises efter dato og sorteres ikke efter feed-type.




Klik på feed-titlen ”e-klumme” for kun at se indlæggene fra e-klumme



”Manage subscriptions” – her kan du slette feeds, fordele dem i mapper eller dele dem med andre.


Du har nu lært på de grundlæggende elementer i Google Reader og er klar til næste uges ting "Få din personlige forside"

Har du lyst til at lære mere om Google Reader kan du fx læse Kim Elmoses ”Befri din mailboks – guide til rss”.

Google Reader er et blandt mange værktøjer som gratis kan håndtere dine RSS feeds, har du mod på at udforske flere programmer kan vi også anbefale følgende.

Mod på mere?
Så kig på Bloglines der minder meget om Google Reader.

mandag den 5. november 2007

Ting 2

Weblogs
En weblog, som også ofte bare kaldes en blog, er en form for elektronisk dagbog. Med en blog kan du alene eller sammen med andre hurtigt og enkelt skrive indlæg om det, der optager dig. Blogs bliver brugt til forskellige formål f.eks.:

En blog kan beskrives som en simpel hjemmeside. Du har bl. a. mulighed for at oprette indlæg i form af tekst, billeder og videoer. Indlæggene vises kronologisk med de nyeste først. Det er gratis at oprette en blog, og du har adgang til den fra enhver computer med internetadgang. På din blog kan du vælge om alle må kommentere dine indlæg eller om der skal være begrænsninger.

Blogger

Du kan lave weblogs mange steder på nettet. Det program du skal lave øvelser i er Blogger. Blogger er et af mange af de Google-programmer vi skal igennem i 23 ting. Hvis du allerede har en Googlekonto, kan du bruge den til at logge på med. Hvis ikke, skal du oprette en. Se ting 1.

Få mere at vide om Blogger på Bloggers guidede tur

Øvelser

1. Opret en weblog på Blogger

2. Send adressen til din blog til din 23 ting-ansvarlige (se herunder)

3. Udgiv det første indlæg

4. Få en kollega til at kommentere dit første indlæg

5. Kommenter et indlæg på en kollegas blog

Hvor er de andre?

Få din blog med på denne liste, så dine kolleger kan finde din, og du kan finde deres. Det gør du ved at sende en mail med adressen på din blog til din 23-ting ansvarlige, så opdaterer vi listen. Du tilmelder dig samtidig 23 Ting.

Gentofte: suf@gentofte.bibnet.dk
Gladsaxe: bkbbkh@gladsaxe.dk
Herlev: la@herlevbibliotek.dk
Lyngby: hs@ltk.dk
Rudersdal: mom@rudersdal.dk
Tårnby: cbv.hb.uk@taarnby.dk

Hjælp

Du kan få hjælp til at lave din blog hos Blogger

Din Blogger-ekspert står også til rådighed - næsten 24/7 :)

God fornøjelse!

Ting 1

Velkommen til første ting af de 23. Du skal nu oprette dig som bruger hos Google, så du senere kan logge på Blogger og lave dig en blog. Din Google konto skal også bruges når vi kommer til ting , 3, 4, 6, 12 og 20, så det er slet ikke spildt arbejde.

Klik her for at oprette dig.

Hvis du allerede har en gmail eller en google-konto kan du springe direkte til ting 2. Hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre er herunder en lille manual til at få dig en google-konto.

Det kan være ganske nyttigt også at få dig en gmail. Spring derfor ikke trin 5 over.

Trin 1: Opret en Google konto

Gå til den website, der hedder https://www.google.com/accounts/ManageAccount og klik der, hvor der står 'Har du ikke en Google konto?'



Trin 2: Indtast oplysninger

Udfyld skemaet med en email-adresse, du allerede bruger (fx din arbejds-email - du skal kunne komme ind i den email-indbakke for at kunne gøre opgaven færdig)



Husk at vælge et password, som du kan huske. Mens du skriver, bliver styrken på passwordet tjekket. Et stærkt password er et forholdsvist sikkert password. Hvis striben ud for dit password bliver grøn, så er alt ok.

Trin 3: Bekræftelse via email

Når du har udfyldt formularen og sendt den, får du besked om, at der er blevet sendt en mail til den email adresse, du skrev ind.




Gå ind i din e-mail indbakke og åbn e-mailen. Der er et link i den, og når du klikker på det, aktiverer du din Google-konto. Dette er for at sikre, at man ikke kan oprette konti i andre folks navn.



Trin 4: Log dig ind på din Google-konto

Nu kan du logge dig ind på http://www.google.com/ og se din startside.

Du kan nu logge på Blogger og oprette din blog. Du skal bare bruge den e-mail adresse, som du har brugt til at oprette din Google-konto med.


Eller

Du kan også vælge at knytte en Gmail konto til din Google konto, før du går videre. Vi skal bruge den senere, så det er ikke spildt arbejde.

Trin 5: Opret en Gmail konto

For at knytte en Gmail konto til din Google konto, skal du udfylde en formular til. Det er så også den sidste. I denne omgang ;)

Gå ind på den side, der hedder http://www.gmail.com/, efter at du har logget ind på din Google-konto.

Vælg at du vil oprette en Gmail-konto.

tirsdag den 23. oktober 2007

Så er der ikke længe til

På denne blog vil der hver mandag blive offentliggjort nye opgaver. Vi starter mandag den 5. november. Velkommen tilbage.

mandag den 1. oktober 2007

Program for 23 ting

Her følger programmet for de 23 ting. Bemærk links til detaljer om de enkelte opgaver først bliver aktiveret i den pågældende uge.

Uge 1: Lav din egen weblog!

Ting 1: Oprettelse af Google-konto. Din Google-konto skal bruges i ting 2, 3, 4, 6, 12 og 20. Eksperter: Preben Hindberg, Rudersdal og Thomas Angermann, Gentofte

Ting 2: Lav din egen blog på blogger.com og send adressen til den på dit bibliotek der er ansvarlig for deltagerlisten. Eksperter: Preben Hindberg, Rudersdal og Thomas Angermann, Gentofte

Uge 2: Vil du have nyhederne, mens de er helt friske?

Ting 3: Google Reader. Eksperter Lene Holmstrøm, Rudersdal og Jane Eriksen, Gladsaxe

Ting 4: iGoogle. Eksperter Lene Holmstrøm, Rudersdal og Jane Eriksen, Gladsaxe

Ting 5: registrer din blog på Overskrift.dk. Eksperter Lene Holmstrøm, Rudersdal og Jane Eriksen, Gladsaxe

Uge 3: Chatprogrammer.

Ting 6: Google Talk. Eksperter Pia Hansen, Herlev og Jane Eriksen, Gladsaxe

Ting 7: Messenger. Eksperter Pia Hansen, Herlev og Jane Eriksen, Gladsaxe

Uge 4: Få dig en elektronisk bogreol.

Ting 8: Library Thing. Eksperter: Carsten Bo Vilhelmsen, Tårnby og Birgit Bjerregaard, Gladsaxe

Ting 9: Widget til din blog. Eksperter: Carsten Bo Vilhelmsen, Tårnby og Birgit Bjerregaard, Gladsaxe

Uge 5: Hold styr på dine favoritter på nettet.

Ting 10: del.icio.us. Eksperter: Carsten Bo Vilhelmsen, Tårnby og Thomas Angermann, Gentofte

Uge 6: Billeder er noget man deler med andre.

Ting 11: Flickr. Eksperter: Hans Erik Sørensen, Lyngby og Marianne Ljungberg, Rudersdal

Ting 12: Picasa. Eksperter: Hans Erik Sørensen, Lyngby og Marianne Ljungberg, Rudersdal

Uge 7: mp3

Ting 13: Sådan betjener du din mp3-afspiller. Eksperter: Jens Bang Petersen, Gentofte og Rasmus Viberg, Gladsaxe og Niels Mark, Herlev

Ting 14: Download musik fra Netmusik. Eksperterter: Jens Bang Petersen, Gentofte og Niels Mark, Herlev og Gitte Lose, Gladsaxe


Uge 8: Podcasts

Ting 15: Download en lydbog. Eksperter: Eksperterter: Jens Bang Petersen, Gentofte og Niels Mark, Herlev og Anne B. Christensen, Rudersdal.

Ting 16: abonner på en podcast, f.eks. fra DR. Eksperter: Else Wang Jensen, Rudersdal og

Niels Mark, Herlev


Uge 9: Fjernsynet er dødt

Ting 17: Abonner på en videopodcast fra DR. Eksperter: Niels Mark, Herlev og Lene Holmstrøm, Rudersdal og Carsten Bo Vilhelmsen, Taarnby

Ting 18: YouTube : læg en video fra YouTube på din blog. Eksperter: Eksperter: Niels Mark, Herlev og Lene Holmstrøm, Rudersdal og Carsten Bo Vilhelmsen, Taarnby

Uge 10: Kollektiv encyklopædi

Ting 19: Wikipedia

Uge 11: Dokumenter til deling

Ting 20: Google Docs. Eksperter: Thomas Angermann, Gentofte og Henrik Wendt, Tårnby.

Uge 12: Nye netværk

Ting 21: MySpace. Ekspert: Felicia Lensborn, Gladsaxe

Ting 22: FaceBook. Eksperter: Nicolai Skallebæk Wichmann, Gladsaxe og Ditte Petersen, Taarnby

Uge 13: Fik du lært det du skulle?

Ting 23: Afslutning / opsamling / evaluering: hvad skal vi fortsætte med?