tirsdag den 25. marts 2008

Ting 23

Så er vi nået til den 23’ende ting, som handler om, hvad dine oplevelser har været med de 23 ting.

Målet med 23 ting har været, at du gerne skulle være blivet fortrolig med, hvad Web 2.0 og sociale teknologier dækker over ved selv at prøve nogle af de forskellige teknologier.

Vi håber at der er nogle af de 23 ting du kan bruge på arbejdet (både mellem kolleger, men også over for til bibliotekets brugere) og måske også privat.

Opgaver

1. Skriv på din blog, hvad dine oplevelser med 23 ting har været, du kan f.eks. komme ind på:

  • Hvad har været godt, og hvad har været mindre godt?
  • Hvad synes du om konceptet med de 23 ting og måden at lære nyt på?
  • Er der noget i forløbet, du synes kunne have været anderledes?
  • Hvordan kan det du lærte bruges i dit daglige arbejde og hvordan kan det ikke?
2. Skriv også gerne om de teknologier du synes manglede. Vi fortsætter nemlig de 23 ting på bloggen 23 Ting Plus og her er dine input vigtige. Læs om 23 Ting Plus her.

Og så er der vist bare at sige - tak til alle jer der har deltaget!

fredag den 15. februar 2008

Ting 21

MySpace - www.myspace.com/23ting


MySpace er nettets største online-community. Det bliver ofte nævnt i flæng sammen med andre sociale communeties på nettet, som f.eks. Facebook. Både på MySpace og på Facebook indgår man i et kæmpe socialt netværk og surfer rundt via ens "vennerlister", og så er begge steder meget populære, men her hører ligheden også op.

Det største fokus på MySpace har været og er fortsat musik. Siden er ekspanderet med lynets hast og mange har frygtet at MySpace ville "æde sig selv op" i takt med at brugerne strømmede til. Men med MySpace netop indgåede aftale med BBC om at vise deres nye, som arkiverede programmer, og med visningen af Danish Music Awards 2008 ekslusivt på MySpace (da hverken DR el. Tv2 ville have dem), er der intet der umiddelbart tyder på at MySpace er dømt ude. Tværtimod. Film og mediedelen er også hastigt voksende på MySpace. Og mange steder har i dag en MySpace side ligeså naturligt som de har en hjemmeside. Det gælder også steder, som intet har med musik at gøre - hold øje med vores venner på www.myspace.com/23ting , hvor du vil se masser af eksempler.
Mange artister vælger også at pre-launche deres musik på MySpace. Således er der ofte både single, albums og videopremier på MySpace (følg med under "musik" og hold øjnene åbne , for reklamer i dit editor-lay-out). Det gælder også danske artister. MySpace har også deres eget pladeselskab "MySpace Records".
MySpace er et godt eksempel på, hvordan musik, internet, tv og nyheder er begyndt at smelte sammen, som fremtidsforskerne jo i mange år har forudsagt at de ville.

OPGAVE 1:

Opret dig som bruger på MySpace

Klik dig ind på www.myspace.com

Klik på "sign up" i øverste højre højre

Følg vejledningen trin for trin.

Vær opmærksom på følgende:

Når du først har valgt din url (www.myspace.com/23ting)

kan den IKKE ændres, så tænk dig godt om!

Du skal huske at verificere/aktivere din konto via det link, som

du modtager på mail - først når det er gjort virker din konto helt!

Du kan ændre det navn der vises på din MySpace profil samt søges på, og

også ændre/tilføje profilbillede når din profil er oprettet, så vær ikke nervøs for at tilmelde

dig med dit fulde og rigtige navn!

Du ændrer dit profil billede under "photos/billeder" > "edit/rediger" > vælg det billede du vil have som profilbilled og vælg "set as default/

Du ændrer dit navn under "edit profile/rediger profil". (det er også her du ændrer stort set alt andet i din profil - i det første billede du kommer ind i kan du udfylde alle felterne og skrive om dig selv).

I næste billeder vælger du > "name/navn" og så er du herinde:

Display name: Det navn der vises på din profil.

First name og last name: Det navn du kan søges frem på - hvis du f.eks. gerne vil have at dine venner skal kunne finde dig frem på dit rigtige navn skriver du det i de to nederste felter, mens du kan lade dit profil navn hedde noget andet.

OPGAVE 2:

Få dig nogle venner på MySpace

Hele MySpace er bygget op som et kæmpe netværk, hvor alle er venner med alle "fem-klik-væk" (påstår nogen!)

Du kan godt bruge MySpace uden at være oprettet som bruger og du kan også være bruger uden at netværke,

men det er sjovest at være på MySpace, hvis man har nogle "venner". For at få adgang til de fleste fotoalbums, blogs osv.

kræver det også at du er oprettet, som bruger. Og vil du skrive i folks gæstebøger kræver det, at du er ven med dem.

En del profiler på MySpace er også sat til at være private - dvs. du skal ikke kun være logget ind, men også være ven

med folk, for overhovedet at kunne se deres profil.

Alle starter med at have én ven, når de har oprettet sig, som bruger på MySpace - nemlig Tom, som er en af grundlæggerne

af MySpace (prøv at klik på Tom og se, hvor mange venner han har).

Du bliver ven med folk ved at klikke på deres profil billede / navn-link - herefter vil du på alle profiler finde en lille boks til venstre lige under

profilbilledet, hvor du kan kontakte folk. Tryk på "add me / friends / tilføj mig / venner" (det kan variere hvad det hedder). Nu bliver der sendt

en mail til vedkommende om at du gerne vil være deres ven. De kan herefter vælge at godkende eller afvise dig. Det samme kan du, når folk anspørger dig om venskab.

Når I er blevet venner vil de/du optræde på hinandens vennelister. Du kan redigere din venneliste og selv bestemme hvem og hvor mange du vil have på forsiden (4-40 venner).

Du vil opleve at mange ansøger dig om venskab - især musikartister, der selvfølgelig gerne vil have at du kommer ind på deres profil og hører deres musik - De store musiknavne må du dog selv aktivt gå efter at blive venner med. Og jo, der er også "snobber" på MySpace, også blandt kendte navne, som ikke bare vil være "venner" med alle. Mist ikke modet af den grund! Venner er noget der kommer og går på MySpace.

Start evt. med at blive ven med nogle af de venner, som vi har på www.myspace.com/23ting og sørg selvfølgelig også for at blive ven med os ;)

Du kan også søge efter om du kan kan finde folk du kender derinde via søgefunktionen.

OPGAVE 3:

Skriv en besked i en af dine venners gæstebøger

Det er mest hyggeligt at netværke, hvis man også kommunikerer lidt med folk. Der er en tradition for at smide hilsner i hinandens gæstebøger, når man er blevet ven med folk a la

"Tak for venskabet / Thanks for the add". Oftest smider man et lille billede med, der understøtter ens hilsen. Mange sender også små hilsner som "God Weekend" eller "Showing some love".

Gå ind på den vens side, hvor du vil skrive en kommentar. Scroll helt ned i bunden af siden og drej til højre. Lige under gæstebogen finder du linket "add a comment / tilføj kommentar".

Skriv din besked i feltet.

Hvis du også gerne vil tilføje et billede til din hilsen kan du gøre følgende:

Gå ind på http://www.pimp-my-profile.com/

Find et billede du gerne vil tilføje under Graphics > Browse Graphics. Vælg en kategori og dernæst et billede.

Under billedet kopierer du html-koden og sætter den under din besked.

Opgave 4:

Tilføj en sang til din profil

Find en kunstner hvis musik du gerne vil tilføje din profil - udfor det nummer du vil have vælger du "add" og godkender - nu er sangen på din profil.

Hvis sangen skal starte af sig selv, når din profil besøges kan du sætte den til det under > edit profile > account settings > Miscellaneous > Sæt et flueben i "Music players: Auto-start my profile music player".

Hvis du vil slette sangen igen gøres det under: edit profile > song and video > Profile song > remove.

Til sidst:

Det tager lidt tid at få helt styr på, hvordan du arbejder i din MySpace profil og alle de ting du kan redigere i - prøv dig frem!

Når du er logget ind veksler du mellen din profil og redigerings-modul ved at vælge hhv. "home" (øverst til venstre i visningsmodul) og "view my > Profile" (øverst til højre i redigeringsmodul.)

For dem der gerne vil mere, så som at tilføje en playliste til profilen, indsætte video´er, tilføje billeder og slideshows og redigere i lay-out´et er der vejledninger på www.myspace.com/23ting - alle vejledninger ligger som blog-indlæg!!

For dem der vil mere - opgave 5-8 (NB! ligger kun på www.myspace.com/23ting som blog-indlæg)


Ting 22

Facebook


Det andet store sociale netværk på internettet disse dage, er Facebook. Facebook startede oprindeligt som en side for folk der gik på Harvard uni. På siden kunne de studerende gå ind og skrive til hinanden og lave sociale netværk hvor de kunne dele billeder. Dette bredte sig stille og roligt ud til andre universiteter i USA og har nu bredt sig til mere eller mindre hele verden. Der er mange der bruger Facebook til at finde gamle klassekammerater, eller bekendte.

Facebook havde per 1. Januar 2008 mere end 59 millioner aktive brugere, og der er mere end 55.000 netværk ifølge sitets eget presserum.

Forskellene imellem facebook og myspace er ikke så store. Facebook slår sig op på at brugerne har mere indflydelse på hvordan siden skal se ud, og de har gjort billed deling nemt. Folk kan selv lave små programmer til facebook, hvor Myspace mere er på musik og bands.


Opgave1:

opret en Facebook Profil


klik ind på www.facebook.com

tryk på knappen Sign Up

Følg vejledningen, som kommer på skærmen (anbefaler man bruger sin google-mail)

Tryk på knappen Go to gmail now, og åben den email du har fået fra facebook. I den email skal man trykke på linket for at aktivere sin profil.

Der kommer en lille guide når du logger ind første gang. Ved step 1 og 2 skal man bare trykke 'Skip', og ved nr.3 tastes de informationer der er gældende.



Opgave2:

Inviter en ven


I venstre side er der et søgefelt. Her kan man skrive navnet ind på den person, som man vil finde. (Kan være hvem som helst, bare de har en facebook profil)

Når man har søgt på en person, kommer der en liste frem med personer med det navn man har søgt på. Der er nu mulighed for at, prikke til personen, skrive en besked, se vedkommendes venner og til sidst tilføje personen, som sin ven.

Personen man har tilføjet som ven, skal nu svare og godkende tilføjelsen ligesom på myspace.


Opgave3:

Bliv medlem af en gruppe


Facebook er et af de steder med flest sociale netværk, lige fra IT til madlavning. Der er muligt at blive medlem af alle offentlige grupper på facebook, og de lukkede kan man blive accepteret eller inviteret til.

For at finde en gruppe skal man trykke på 'groups' under søgefeltet vi brugte før.

Her inde er det muligt at søge efter alle grupper på facebook,. Søg efter '23ting'

Gruppen 23Ting kommer nu frem, og det er muligt at trykke join.

Nu kan du skrive beskeder til hele gruppen, finder folk med samme interesse og se hvilke andre grupper folk er medlem af.

Opgave4:
Lav et profil billed

tryk på 'Profil' i top menuen.
Under din egen profil vil du se et stort spørgsmålstegn, under her vælges 'Upload a profile picture' .
tryk på browse for at finde et billed fra computeren, set et flyeben og tryk upload picture.
Du har nu et profil billed, det er billedet alle kan se selvom de ikke er venner med en.

Ekstra Opgave:
Lav et photoalbum
Tryk på Photos i menuen i venstreside.
Der er nu mulighed for at oprette et fotoalbum. Bemærk at det er muligt at vælge, om billederne skal være synlige for alle eller kun dine venner.
Når albummet er oprettet, kommer man automatisk ind på siden, hvor man kan ligge siden billeder op (kræver at man har og godkender java).

Ditte Petersen.

søndag den 10. februar 2008

Ting 20

Google Documents

Du kender sikkert situationen, hvor du laver et dokument med et udkast til et eller andet f.eks. en vejledning. Dokumentet sender du via e-mail til en række kolleger, der kan læse det igennem og komme med kommentarer, hvorefter du arbejder videre på dokumentet – og sådan kan man blive ved længe.

På nettet findes forskellige muligheder for at lægge sine dokumenter online og dele dem med andre, så man på den måde slipper for at have adskillige dokumenter i omløb og være usikker på, hvilken version der er den nyest.

Løsningen er her.

Google docs and spredsheets
Google docs and spredsheets har du allerede adgang til med din Google-konto. Som navnet siger er det muligt at lave tekstdokumenter og regneark. Man kan altid gå tilbage til tidligere versioner og se, hvem der har lavet ændringer i dokumentet - klik på "Revisioner".

Eksperter: Thomas Angermann, Gentofte og Henrik Wendt, Tårnby.

søndag den 3. februar 2008

Ting 19

Wikipedia

I denne uge skal det handle om wikier. En wiki er en hjemmeside, hvor alle kan redigere teksten. Det mest kendte eksempel er online-leksikonet Wikipedia som startede i 2001 og som rummer 7,5 millioner artikler fordelt på 253 sprog. Heraf er der ca. 64.000 artikler på dansk. Alle kan tilføje nye artikler, og det er let at rette og se tidligere versioner af sin side.

Du behøver ikke oprette en profil på Wikipedia for at kunne deltage, men det kan være en god idé fordi du med en profil får et godt overblik over hvad du har lavet på Wikipedia.


Du kan læse mere om wikier og Wikipedia i den danske udgave af Wikipedia. Vi kan anbefale artiklen "Kom hurtigt igang" og "Velkommen nybegynder".


Wikipedia er meget omdiskuteret, hvad angår kvalitetsspørgsmålet af indholdet. Men lige meget om man er tilhænger eller modstander af Wikipedia, er der en ting, der er helt sikkert: Wikipedia er meget synlig på nettet og bliver brugt af rigtig mange mennesker. Det er derfor et oplagt sted at synliggøre nogle af bibliotekernes mange ressourcer.


Øvelse 1: Opret en helt ny artikel eller tilføj nogle ekstra oplysninger eller rettelser til en artikel i Wikipedia.

Søg først på Wikipedia for at se om det du har tænkt dig at skrive om allerede er oprettet af andre.


Hvis det ikke allerede findes kan du bare gå i gang:

Hvis det allerede findes, skal du klikke på fanebladet "rediger" og herefter lave de tilføjelser til artiklen du synes mangler.



Bonusinformation
Hvis man printede Wikipedia ud ville den fylde 750 bind.

mandag den 7. januar 2008

Ting 18

YouTube

Det suverænt største directory for videoer er det engelske site YOUTUBE, som i løbet få år har udviklet sig fra at være et ukendt site til at være en af de absolut største Internet-portaler. YouTube er meget populær og bruges verden over. Her kan du gratis afspille videoer og lægge egne film ind.

På YOUTUBE finder du alt fra politiske taler, hjemmeproducerede hobbyfilm til gamle tv-reklamer, og alt hvad ellers kan tænkes!


Opgave 2

Prøv at gå ind på YOUTUBE (http://youtube.com/). Se om du kan finde den klassiske video ”Apache” med Tommy Seebach ved at bruge søgefeltet i YOUTUBE.

Opgave 3

Læg Tommy Seebach-videoen ind i din blog:

Kopier html-linien under rubrikken "Embed" til højre for videoen. Klik i feltet så det bliver blåt og tryk ctrl + c.

Gå ind i din blog og lav et nyt indlæg. Vælg fanebladet "Rediger HTML" og tryk ctrl + v for at lægge det kopierede link ind i indlægget. Skriv en passende titel på indlægget, og udgiv det.

Ekstra (BibStream)

Bibstream er bibliotekernes svar på YouTube. Bag projektet står bibliotekerne i København, Randers, Viborg, Herning og Århus. Alle film der vises på BIBSTREAM er stillet gratis til rådighed af de producenter og filmskabere, som har lavet filmene. Alle, der har oprettet sig som bruger kan uploade videoer på BibStream.

Opgave 4

Af spændende film i BibStream finder man blandt andre en filmatisering af historie fra H.P. Lovecraft. Hvilken historie?

Prøv at lægge videoen ind i din blog ved hjælp af linket i feltet "Indsæt på webside".

Ting 17

(Google Video)

Det er på mode at optage film på sin mobiltelefon og på sit kamera. Altid ved hånden, og måske også interessant for andre at kigge på. På nettet vil du mange steder kunne afspille andres videoer, og nogle steder er der også mulighed for selv at lægge videoer ind, så andre kan se dem.

Begrebet ”video podcast” er helt identisk med det generelle udtryk ”Podcast”. Hvor det for traditionelle podcasts handler om transmission af lyd, dækker begrebet ”Video podcast” (også kaldet ”Vodcast”) over transmissionen af video (a/v). Man kan abonnere på video podcasts ved hjælp af et RSS feed. RSS feeds kan bl.a. læses af programmet Juice. I nogle tilfælde downloades videoerne direkte ned på computeren uden brug af RSS.

Der findes efterhånden en lang række online-kataloger, hvor man kan søge efter video podcasts.

Online-katalogerne kaldes ”Directory” på engelsk. Hvis du søger på video podcast i Google, finder du dem. Blandt de store video podcast-directories finder man: http://www.videopodcasts.tv.

Man kan også vælge at søge videoer direkte i i Google's særlige video-sektion: http://video.google.com/
Google giver mulighed for at søge på videoer og afspille dem.

Opgave 1

Gå ind og søg på dit favoritemne i Google Video.

Ting 16

Abonnér på en podcast, f.eks. fra DR

Disposition

  • Hvad er en podcast

  • Abonnér på en podcast

Download hele vejledningen her (word-dokument)

Ting 15

Download en lydbog

Disposition:
  • Digitale lydbøger
  • Netlydbog.dk
  • Download en lydbog
  • Overførsel til din afspiller
  • Ekstra opgave

Læs hele vejledningen her (word-dokument)

Ting 14

Download musik fra Netmusik

Disposition

  • Download contra streaming

  • DRM-sikring

  • Download musik fra Netmusik.dk

  • Udpakning af filer

  • Afspilning af den downloadede musik på din computer – og licenshentning

  • Overførsel af musikken til din afspiller

Læs hele vejledningen her (word-dokument)

søndag den 6. januar 2008

Ting 13

Sådan betjener du din mp3-afspiller

Disposition:

  • Installation af afspiller

  • Musik over på afspilleren (Filtyper, ripning af cd vha. Windows Media Player, overførsel til afspiller vha. Windows Media Player)

  • Hør musikken og brug afspilleren

Læs hele vejledningen her (word-dokument)