søndag den 10. februar 2008

Ting 20

Google Documents

Du kender sikkert situationen, hvor du laver et dokument med et udkast til et eller andet f.eks. en vejledning. Dokumentet sender du via e-mail til en række kolleger, der kan læse det igennem og komme med kommentarer, hvorefter du arbejder videre på dokumentet – og sådan kan man blive ved længe.

På nettet findes forskellige muligheder for at lægge sine dokumenter online og dele dem med andre, så man på den måde slipper for at have adskillige dokumenter i omløb og være usikker på, hvilken version der er den nyest.

Løsningen er her.

Google docs and spredsheets
Google docs and spredsheets har du allerede adgang til med din Google-konto. Som navnet siger er det muligt at lave tekstdokumenter og regneark. Man kan altid gå tilbage til tidligere versioner og se, hvem der har lavet ændringer i dokumentet - klik på "Revisioner".

Eksperter: Thomas Angermann, Gentofte og Henrik Wendt, Tårnby.

1 kommentar:

Mona Madsen sagde ...

Flere har ønsket lidt starthjælp, så her er et forsøg fra min side:

Google Docs kræver, at du har en Google-konto. Med den logger du ind og klikker på ”Min konto”, så kan du se ”dokumenter”.

Når du skal lægge et dokument her, kan du enten starte dokumentet direkte ved at klikke på ”New” og vælge, om det skal være et dokument eller et regneark (”spreadsheet”), du vil lave – eller du kan vælge et dokument, som du i forvejen har på dit computerlager, klikke på ”upload” og få det hentet over til Google.

Inde i Google Docs vælger du også, hvem du vil dele dit dokument med. Hvis du ikke vil dele det med nogen, men bare have det selv til nem adgang hvorsomhelstfra, skal du bare gemme det og ikke andet. Men ellers klikker du på ”Share” og vælger, hvem der skal have adgang til dette dokument, enten som medarbejder/collaborator eller kun som wiever, altså uden ret til at redigere.

Prøv f.eks. at invitere en eller flere kollegaer eller venner til at være medskribent på en tekst. Aftal at I hver retter eller tilføjer noget nogle dage i træk. Du kan når som helst se, hvem der har rettet hvad, ved at klikke på ”Revisions”.

Husk at skrive om dine oplevelser i bloggen…